-
Foredrag i samfund...
23.02.2012
-
Gudstjeneste
26.02.2012
-
Morgensang
28.02.2012
-
Samværsklubben
29.02.2012
-
Foredrag i samfund...
01.03.2012
Konfirmation
Konfirmand i Christianskirken
Hvert forår konfirmeres de unge piger og drenge fra 8. klasse, som har valgt det, og som har gået til præst siden sommerferien. Konfirmationen er en kæmpefestdag for de unge, deres familier og venner – en af de dage hvor alle stole i Christianskirken er besat og rummet fyldt af feststemning, forventning og glæde.
Konfirmation betyder bekræftelse. Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben, og konfirmanden knæler ved alteret og modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.
Konfirmationsforberedelse
Konfirmationsforberedelsen er ikke kun undervisning, men gruppesamtaler, projekter, udflugter, masser af diskussion og nye, anderledes oplevelser, hvor de unge møder kristen tro i praksis.
At gå til præst betyder også at lære gudstjenesten at kende ved at komme i kirke en gang om måneden. Alle i kirken glæder sig hvert år til at møde et nyt hold konfirmander.
Læs mere om konfirmation på www.folkekirken.dk.
Der er også nogle videoklip hvor konfirmander fortæller om, hvad de har oplevet og tænkt i forbindelse med deres forberedelse og konfirmation
Tilmelding til konfirmation i Christianskirken
Det er de unge fra 8. klasse, der konfirmeres. Alle som går i 8. klasse på folkeskolen eller privatskoler i vores sogn samt alle på dette alderstrin, som bor i sognet, kan blive konfirmeret i Christianskirken.
For at blive konfirmeret skal man være døbt. Er det ikke sket, inden man begynder til præst, kan man blive døbt i løbet af vinteren inden konfirmationen.
Hvert forår uddeler vi en folder til 7. klasserne på skolerne i vores sogn med oplysninger om konfirmation og tilmelding. Folderen kan også læses her på hjemmesiden.
Konfirmationsforberedelsen 2011 – 2012
Brev til Evas og Karens konfirmander januar 2012 kan ses her.
Evas og Karens konfirmander: Fredag den 14. oktober kl. 8.00 mødes vi på Ulrikkenborg Plads for at tage S-toget til København. Eva og Karen har klippekort til jer, og vi sørger for, at I får frokost i byen. Vi tager toget hjem til Lyngby omkring kl. 15.30. I skal altså ikke deltage i skolernes motionsdag. Alle tirsdage i oktober skal I ikke møde til præst om morgenen. Fra den 1. november er der igen morgentimer tirsdage kl. 8-9.30 indtil den 24. januar 2012, hvor undervisningen vil ligge om eftermiddagen tirsdag kl. 14.00-15.30.
.
