Når en person er død, skal de efterladte snarest muligt efter dødsfaldet anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sogne­præsten eller kirkekontoret i bopælssognet. Den lægelige dødsattest skal følge med anmeldelsen

Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken.

• De pårørende har ret til selv at tage hånd om det rent praktiske, det vil sige papirer, pyntning af kiste og kirke samt transport af afdøde. De fleste vælger dog at tage imod hjælp fra en bedemandsforretning til én eller flere af disse opgaver.
• Forud for begravelsen har man en samtale med præsten, hvor man taler om højtidelighedens forløb, herunder hvilke salmer der skal synges. Et centralt spørgsmål er også om afdøde skal jordfæstes/begraves eller kremeres/brændes.

Udgangspunktet er, at man altid så vidt muligt skal følge afdødes egne ønsker.

Ikke-kirkelig begravelse

Var afdøde ikke medlem af folkekirken vil dette normalt blive fortolket og respekteret som et ønske om, at afdøde ønskede en borgerlig bisættelse/begravelse - d.v.s. ikke ønskede bisættelse/begravelse fra en kirke og ikke ønskede medvirken af en præst.