.Prædiken til 17. søndag efter trinitatis
| 
17. søndag efter trinitatis Lukas 14,1-11
Bøn Du gode Gud, lad ikke vores regler og normer hindre os i at vise godhed og kærlighed. Lad Jesu sindelag være i os, så vi som han kan se hinanden med et bekræftende og åbent blik. Amen
Jesus som gæst hos byens spidser
Lovet være du, Jesus Kristus, fordi du ikke lod dig standse af love og regler, når du så et menneske, der led.
Sådan lød det i begyndelsen af bønnen fra alteret, og det ser jeg som hovedbudskabet i teksten til i dag – om Jesus der helbredte en syg mand på en sabbat, skønt han dermed brød sabbattens love.
Handlingen udspiller sig netop på en sabbat, en helligdag. Vi er til middag hos en af byens spidser. Alle de rigtige er der, dem der skal inviteres. Det er akademikerne, eksperterne, på Jesu tid kaldes de de lovkyndige. Og så er der samfundets rollemodeller, meningsdannerne, det var dengang farisæerne. Der er sikkert også nogle præster og byens rige købmænd.
Og så er Jesus inviteret med – en outsider i det selskab – som en hund i et spil kegler. Det regner alle de fine, ansete og veluddannede i hvert fald med, og de holder øje med ham. Hvornår vil han falde i? Hvornår vil han sige eller gøre noget, så de med rette kan stemple ham som den falske profet og vranglærer, som de mener han er. En der fører folk vild med sit budskab. De sidder ligefrem og glæder sig til, at Jesus på en eller anden måde vil blamere sig.
Jesus lader sig ikke standse af love og regler
Og så går det bare helt modsat. Det bliver ikke dem, der hoverer. De får ikke Jesus ned med nakken, ydmyget og hængt ud. Tværtimod er det Jesus, der lukker munden på dem. Og det på trods af at Jesus gør præcis det, som han ikke må, han helbreder manden med vand i kroppen. At helbrede er et stykke arbejde, og arbejde, intet arbejde må ikke udføres på den højhellige sabbat. Det siger loven, det er der utallige regler og forskrifter der forbyder.
Men de får alligevel ikke skovlen under ham, for Jesus er klogere end som så. Han spørger: er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej? Helt klart, loven, reglerne siger: Nej, det må man ikke. Men svarer de dette nej, så kan Jesus med rette anklage dem for at være ubarmhjertige og kyniske, og det har de alligevel ikke lyst til. Derfor siger de ingenting. Og de kan heller ikke svare på hans udfordrende bemærkning: Hvis I har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil I så ikke straks trække dem op, også selv om det er på en sabbat?
Jesus påpeger gæsternes trang til at ophøje sig selv
Det er virkelig ved at blive pinligt for disse byens spidser. Her sidder de kloge, belærte, rettroende og velformulerede mænd og er blevet helt mundlamme, de har ikke svar på rede hånd – pinligt.
Det bliver endda endnu værre. Udover at lukke munden på vært og gæster omkring spørgsmålet, hvad man må på en sabbat, så spidder Jesus dem lige på kornet med den lille historie om pladserne ved bordet. Han udstiller deres selvoptagethed og deres trang til at hævde sig og hæve sig over de andre ved det at de alle helst vil sidde på de fineste pladser.
Det er bibelfortællingen, fortalt med mine egne ord.
Alle normer, regler og love er underordnet kærligheden
Som allerede nævnt er det centrale, at Jesus ikke lod sig standse af love og regler, når han så et menneske i nød. Han lod sig ikke standse af sin værts og de øvrige gæsters opfattelse af, hvordan det religiøse, det rigtige liv skulle leves – selvom det ellers var dem, som plejede at gå forrest og fortælle, hvordan man skulle leve, når man var en, som troede på Gud og ville tjene Gud. Jesus viser en myndighed og et mod, som er overraskende og fornyende, som sprænger de fastsatte normer og går over de menneskeskabte grænser.
Jesus overskrider dog ikke normer og grænser bare for at provokere og blive bemærket. Han gør det for at vise, at alle normer, regler og love er underordnet kærligheden. Der findes intet i denne verden, der er vigtigere end kærlighed, intet der er vigtigere end at vise kærlighed. Kærligheden udskyder aldrig en god handling til næste dag, til et mere belejligt tidspunkt. Kærligheden siger ikke til et menneske der lider: på mandag når det ikke længere er helligdag, kan jeg hjælpe dig, eller i næste uge når jeg får bedre tid, kan jeg tale med dig om dine problemer. Kærligheden handler, når der er brug for den.
Konfirmandernes besøg i ’Den sorte Gryde’ – en cafe for hjemløse
I fredags var konfirmanderne og jeg på tur til København for at opleve, at kirke kan være meget andet end gudstjeneste søndag formiddag. Vi var bla. i Den sorte Gryde. Det er en cafe i Nansensgade, et hyggeligt rum med solide træborde, blomster på disken og en tavle med en dejlig menu, et godt dansk måltid hver dag. Den sorte Gryde er oprettet af nogle af Københavns citykirker, og det meste af budgettet kommer fra kirkerne. Cafeen har navn efter børnesangen: Bro, bro, brille. Den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde. Det er nemlig dem, som kommer allersidst, dem der er allernederst i samfundet, der kommer i Den sorte Gryde. Dem for hvem livet er gået helt skævt, og som har ikke andet end gaden, flasken, hunden at holde sig til. Hver dag kommer der 60-70 mennesker og får gratis mad.
I ’Den sorte Gryde’ siges der ikke nej til nogen
Lederen af værestedet fortalte, at mange af dem, der kommer, er udlændinge, fra Østeuropa, Grønland og Afrika. Mennesker som lever på gaden uden opholdstilladelse. Mennesker som, hvis de kommer til forskellige andre hjælpetilbud, oplever en lukket dør. Nej, vi kan ikke hjælpe jer, når I ikke er registreret her i Danmark. Det er nemlig loven, sådan er reglerne. Får et hjælpetilbud støtte fra det offentlige, skal de sige nej og lukke døren for mennesker fra andre lande, ligemeget hvor stort behov de har for hjælp. Sidste vinter var der 6 mennesker, som døde på gaden, fordi ingen hjalp dem.
Den unge, engagerede kvinde, som er leder i Den sorte Gryde, fortalte, hvordan der hos dem var åbent for alle. Ingen skulle sige, hvorfra de kom, og hvorfor de kom. De, der kom og havde brug for mad, lidt varme, lidt venlighed, de fik det, de kom for.
Det er kirkens, det er troens kærlighed, der ikke lader sig standse af love og regler, men hjælper mennesker der lider nød.
Hvordan lever vi kærligheden?
Dette besøg i Den sorte Gryde og i dag fortællingen fra bibelen stiller kritiske spørgsmål til, hvordan vi lever og handler. Jesus er et forbillede som det sande menneske. Han er en inspirator, en vejviser i vores liv som kristne. Det vækker spørgsmål som der ikke er enkle svar på, men som vi ikke må glemme, men blive ved med at arbejde med og tænke over, som vores indledende bøn formulerede det: gør os frie til at tage del i livets kamp og fest. Der er brug for os, for vores engagement, for vores kærlighed på mange forskellige områder.
Guds sindelag kan smitte af på os
Bare dog Guds sindelag, sådan som vi i dag har mødt det i Jesu handling, bare det kunne smitte lidt af på os, så vi ikke sidder og holder øje med hinanden for at finde fejl – som farisæerne gjorde det med Jesus. Ja, bare Guds sollys kunne skinne ind i vores hjerter, lyse os op, varme os, skabe kærlighed, så vi ser på hinanden med åbenhed og accept og er parat til at hjælpe, hvor vi kan, ligesom Guds blik altid omfatter os med kærlighed, som ingen grænser kender.
Amen