Markedsdag om dialog og integration
Lørdag den 9. juni 2012 kl 10-16 afholder Lyngby kirke og Christianskirken fælles markedsdag i Christianskirken.
Et kor, der arbejder med musik fra 3. verden, synger sammen med afrikanske musikere, og Lyngbykirkernes Børnekor, gospelkoret Faith og Caroline Amaliekoret optræder. Dialog-missionær Dorthe Langaas holder multimedie-foredrag om kultur og dialogarbejde i Zanzibar. Der sælges lækker afrikansk og dansk mad og godt kunsthåndværk fra Afrika. Der er udstillinger om afrikanske migrationskirker i Lyngby, folkekirkens integrationsarbejde i Danmark samt dialogarbejdet i Zanzibar.
Overskuddet fra Markedsdagen går ubeskåret til dialogarbejdet i Zanzibar!