Christianskirken i Lyngby

Alle gudstjenester og arrangementer i Christianskirken er aflyst til og med 13. april.

Vi kan derfor desværre ikke holde påskegudstjenester i kirken sammen, men påske bliver det alligevel.

Vi vil gerne fejre påskens glade budskab med jer ved at der hver dag kommer en hilsen på kirkens Facebookside fra præsterne. Derigennem vil påskens dramatiske fortælling få liv, som et forløb vi er involveret i.

Organisten er også med. Langfredag spiller hun påskesalmen ”Hil dig, Frelser og Forsoner” og vi håber, at I vil synge med hjemme fra stuerne.

Glædelig påske!

Selvom alle aktiviteter er lukket ned, er du altid velkommen til at kontakte en af kirkens præster, hvis du har brug for en samtale i en svær tid. Præsterne står til rådighed for sjælesorg, en trøstende samtale eller anden støtte.

 
Telefonen til kirkekontoret 4587 1398 er åben tirsdag - torsdag kl. 10.00-12.00 og tirsdag kl. 15.00-17.00. Kontoret kan også kontaktes på: kirkekontoret@christianskirken-lyngby.dk
Hold jer opdateret på vores hjemmeside og Facebook. Vi sende løbende små hilsener på Facebook indtil vi ses igen.
                                                                                                                             eva påske

Konfirmation

 Konfirmand i Christianskirken

konf-0605eva-30

 

Hvert forår konfirmeres de unge piger og drenge fra 8. klasse, som har valgt det, og som har gået til præst siden sommerferien. Konfirmationen er en kæmpefestdag for de unge, deres familier og venner – en af de dage hvor alle stole i Christianskirken er besat og rummet fyldt af feststemning, forventning og glæde.

Konfirmation betyder bekræftelse. Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben, og konfirmanden knæler ved alteret og modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

 

 Konfirmationsforberedelse

Konfirmationsforberedelsen er ikke kun undervisning, men gruppesamtaler, projekter, udflugter, masser af diskussion og nye, anderledes oplevelser, hvor de unge møder kristen tro i praksis.

At gå til præst betyder også at lære gudstjenesten at kende ved at komme i kirke en gang om måneden. Alle i kirken glæder sig hvert år til at møde et nyt hold konfirmander.        Læs mere om konfirmation på http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/.                             konfirmation2020

Der er også nogle videoklip hvor konfirmander fortæller om, hvad de har oplevet og tænkt i forbindelse med deres forberedelse og konfirmation

Tilmelding til konfirmation i Christianskirken

Det er de unge fra 8. klasse, der konfirmeres. Alle som går i 8. klasse på folkeskolen eller privatskoler i vores sogn samt alle på dette alderstrin, som bor i sognet, kan blive konfirmeret i Christianskirken.

For at blive konfirmeret skal man være døbt. Er det ikke sket, inden man begynder til præst, kan man blive døbt i løbet af vinteren inden konfirmationen.

Hvert forår uddeler vi en folder til 7. klasserne på skolerne i vores sogn med oplysninger om konfirmation og tilmelding.

Pga. Coronakrisen er konfirmationerne i  2020 udskudt til:

Konfirmation 8. august
kl. 9.30 Engelsborgsskolen 8.C
Kl 11.30 Engelsborgsskolen 8. S

Konfirmation 15. august
Kl. 9.30 Engelsborgskolens 8. E
Kl.11.30 Engelsborgskolens 8. K
Kl. 13.30 private skoler


Konfirmationer i 2021:

(De i 2019/20 efter sommerferien kommende klasser på Engelsborgskolen 7C, 7E og 7K) konfirmeres når de går i 8. klasse:
Kristi Himmelfart torsdag den 13. maj 2021 kl. 13.30: 7C
Lørdag den 15. maj 2021 kl. 9.30: 7E
Lørdag den 15. maj 2021 kl. 11.30: 7K

(De i 2019/20 efter sommerferien kommende klasser på Engelsborgskolen 7P, 7S) konfirmeres når de går i 8. klasse
Kristi Himmelfartsdag torsdag den 13. maj 2021 kl. 9.30, 2021: 7P
Kristi Himmelfartsdag torsdag den 13. maj 2021 kl. 11.30: 7S

Billums og andre skoler konfirmeres:
Lørdag den 15. maj 2021 kl. 13.30

<< April 2020 >>
Ma Ti On To Fr
    1 3 4
6 8 11
20 22 24
27 29 30      

Det sker ..