-
Foredrag i samfund...
23.02.2012
-
Gudstjeneste
26.02.2012
-
Morgensang
28.02.2012
-
Samværsklubben
29.02.2012
-
Foredrag i samfund...
01.03.2012
Miniretræter
– et tilbud der finder sted i præstegården i Christians Sogn, Lyngby og ledes af sognepræst Eva Borbye Pedersen
En skabende pause med tid til refleksion, bøn og stilhed
Miniretrætens forløb:
| 9.45 – 10 | Morgenkaffe med præsentation af deltagerne |
| 10-11 | Undervisning om bøn, oplæg til stilhed og fælles stille bøn/meditation |
| 11 – 13.30 | Tid til egen rådighed i stilhed i hus og have. |
| En enkel frokostbuffet stilles frem. | |
| 13.30 –14 | Afslutning med en uformel gudstjeneste med nadver |
Miniretræterne finder sted lørdag i præstegården, Lyngby Rosenvænge 5, 2800 Lyngby, kl. 9.45 – 14.00
Datoer for de næste miniretræter findes nederst på denne side.
Tilmelding til Eva Borbye Pedersen eller kordegnen senest kl 12 fredagen før.
Frokostbuffet stilles frem (40 kr)
Lidt om retræte
Retræte betyder tilbagetrækning og er en gammel kristen praksis, hvor man for kortere eller længere tid trækker sig bort fra det almindelige liv for at rette opmærksomheden mod den åndelige dimension i tilværelsen. På afstand af hverdagens opgaver, impulser og larm er vi sammen i stilhed, lytten og bøn. Med inspiration fra bibelen, andre tekster, billeder og musik reflekterer vi over, hvordan Gud er nærværende i vores liv.
Bøn
At bede er at røre ved tilværelsens allerstærkeste kræfter. Bøn er at være i Guds nærhed, den Gud som har skabt hele verden. Her kan vi nævne alt det vi er fyldt af og har brug for i tillid til at Gud hører os. I miniretræterne vil I møde forskellige former for bøn: samtale med Gud, bede med bibelske tekster, kroppens bøn.
Meditation
er også bøn. Det er uden ord at åbne sig for og rette opmærksomheden mod Guds kærlige nærvær. Der vil blive gennemgået og prøvet forskellige metoder til at opnå en indre samling, der hjælper os til at modtage den fred, nærvær, styrke og kærlighed, som Gud ønsker at give os. Bøn og meditation åbner os for Guds gaver.
At være menneske er altid at være på vej mod et mål. Ind imellem taber vi målet af syne, og derfor behøver vi hjælp til nyorientering. Det kan en retræte være en hjælp til.
Ikke alle har tid til og mod på at tage på en hel weekend retræte. For dem er disse miniretræter på 4 timer lørdag formiddag en gang om måneden en mulighed for at give det åndelige liv og forholdet til Gud mere opmærksomhed og plads i det travle liv med arbejde, familie og fritid.
Det er i vores lediggang, 
i vore drømme,
at den skjulte sandhed
sommetider viser sig. (Virginia Woolf)
Yderligere oplysninger fås hos Eva Borbye Pedersen, tlf. 4588 1761
Grib chancen for at erfare Guds livgivende og kærlige nærvær og få nye kræfter til hverdagen gennem bøn og stilhed.
Alle er velkomne.
(se også artiklerne om bønsliv og meditation: Find tid til Gud og Miniretræte)
.


