Christianskirken i Lyngby

Alle gudstjenester og arrangementer i Christianskirken er aflyst til og med 13. april.

Vi kan derfor desværre ikke holde påskegudstjenester i kirken sammen, men påske bliver det alligevel.

Vi vil gerne fejre påskens glade budskab med jer ved at der hver dag kommer en hilsen på kirkens Facebookside fra præsterne. Derigennem vil påskens dramatiske fortælling få liv, som et forløb vi er involveret i.

Organisten er også med. Langfredag spiller hun påskesalmen ”Hil dig, Frelser og Forsoner” og vi håber, at I vil synge med hjemme fra stuerne.

Glædelig påske!

Selvom alle aktiviteter er lukket ned, er du altid velkommen til at kontakte en af kirkens præster, hvis du har brug for en samtale i en svær tid. Præsterne står til rådighed for sjælesorg, en trøstende samtale eller anden støtte.

 
Telefonen til kirkekontoret 4587 1398 er åben tirsdag - torsdag kl. 10.00-12.00 og tirsdag kl. 15.00-17.00. Kontoret kan også kontaktes på: kirkekontoret@christianskirken-lyngby.dk
Hold jer opdateret på vores hjemmeside og Facebook. Vi sende løbende små hilsener på Facebook indtil vi ses igen.
                                                                                                                             eva påske

Miniretræter

Et tilbud der finder sted i præstegården i Christians Sogn, Lyngby og ledes af sognepræst Eva Borbye Pedersen

En skabende pause med tid til refleksion, bøn og stilhed 

Miniretrætens forløb:

9.45-10.00 Morgenkaffe med præsentation af deltagerne
10.00-11.00 Undervisning om bøn, oplæg til stilhed og fælles stille bøn/meditation
11.00-13.30 Tid til egen rådighed i stilhed i hus og have.
  En enkel frokostbuffet stilles frem.
13.30-14.00 Afslutning med en uformel gudstjeneste med nadver

Miniretræterne finder sted lørdag i præstegården, Lyngby Rosenvænge 5, 2800 Lyngby, kl. 9.45 – 14.00.

Datoer for de næste miniretræter findes nederst på denne side.

Tilmelding til Eva Borbye Pedersen eller kirkekontoret senest kl 12 fredagen før. Frokostbuffet stilles frem (50 kr)

Lidt om retræte

Retræte betyder tilbagetrækning og er en gammel kristen praksis, hvor man for kortere eller længere tid trækker sig bort fra det almindelige liv for at rette opmærksomheden mod den åndelige dimension i tilværelsen. På afstand af hverdagens opgaver, impulser og larm er vi sammen i stilhed, lytten og bøn. Med inspiration fra bibelen, andre tekster, billeder og musik reflekterer vi over, hvordan Gud er nærværende i vores liv.

Bøn

At bede er at røre ved tilværelsens allerstærkeste kræfter. Bøn er at være i Guds nærhed, den Gud som har skabt hele verden. Her kan vi nævne alt det vi er fyldt af og har brug for i tillid til at Gud hører os. I miniretræterne vil I møde forskellige former for bøn: samtale med Gud, bede med bibelske tekster, kroppens bøn.

Meditation

er også bøn. Det er uden ord at åbne sig for og rette opmærksomheden mod Guds kærlige nærvær. Der vil blive gennemgået og prøvet forskellige metoder til at opnå en indre samling, der hjælper os til at modtage den fred, nærvær, styrke og kærlighed, som Gud ønsker at give os. Bøn og meditation åbner os for Guds gaver. At være menneske er altid at være på vej mod et mål. Ind imellem taber vi målet af syne, og derfor behøver vi hjælp til nyorientering. Det kan en retræte være en hjælp til.

Ikke alle har tid til og mod på at tage på en hel weekend retræte. For dem er disse miniretræter på 4 timer lørdag formiddag en gang om måneden en mulighed for at give det åndelige liv og forholdet til Gud mere opmærksomhed og plads i det travle liv med arbejde, familie og fritid.

 Det er i vores lediggang, miniretraete 005_8

i vore drømme,

at den skjulte sandhed

sommetider viser sig. (Virginia Woolf)

 Yderligere oplysninger fås hos Eva Borbye Pedersen.

Grib chancen for at erfare Guds livgivende og kærlige nærvær og få nye kræfter til hverdagen gennem bøn og stilhed.

Alle er velkomne.

(se også artiklerne om bønsliv og meditation: Find tid til Gud og Miniretræte)


Datoer for miniretræter i foråret, lørdage kl. 9.45 – 14.00 i præstegården, Lyngby Rosenvænge 5:

Præstegården, Lyngby Rosenvænge 5
Lørdag 18/04 2020 09:45
Eva Agnethe Borbye Pedersen

Præstegården, Lyngby Rosenvænge 5
Lørdag 18/04 2020 09:45
Eva Agnethe Borbye Pedersen

 

 

<< April 2020 >>
Ma Ti On To Fr
    1 3 4
6 8 11
20 22 24
27 29 30      

Det sker ..