Christianskirken i Lyngby

indsættelsesgudstjeneste og reception 4/10 kl. 10.00

Menighedsrådet ved Christianskirken

Det vil glæde menighedsrådet at se alle til indsættelsesgudstjeneste for Anita Brændsgaard Bennetsen søndag 4. oktober kl. 10.00 og til reception kl. 11.15 i sognegården.
 
Menighedsrådet var fuldstændigt enige om, at Anita Brændsgaard Bennetsen er den helt rigtige til at flytte ind i præstegården på Lyngby Rosenvænge, når Eva går på pension.
 
Anita er langt fra et ukendt ansigt i sognet, for hun har været præst her i 9 år. Først som ungdomspræst i en stilling hvor hun virkede som præst for unge i hele Lyngby-Taarbæk. Siden kom hun her til Christians Sogn, hvor hun løftede vores ungdomsarbejde gevaldigt, med blandt andet fællesspisninger for unge, sorggrupper, filmaftener og de meget populære byttemarkeder. 
 
Da Eva gik på seniorordning, fik Anita en del af hendes stilling som sognepræst. Hun er allerede kendt i sognet som en nærværende, samvittighedsfuld og dygtig sognepræst. Derfor er vi rigtig glade for, at hun vil flytte ind i præstegården sammen med sine to børn, Alma og Marius, der begge går på Lyngby Friskole og sin kæreste Kasper Linné.
 
Anita tiltræder stillingen som sognepræst i Christians Sogn den 1. oktober
 
Menighedsrådet er i færd med at finde en ny præst i det, der var Anitas stilling, så vi kan fortsætte og styrke det arbejde, der allerede foregår i sognet for både børn, unge og voksne i alle aldre.



<< August 2020 >>
Ma Ti On To Fr
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 14 15
17 21 22
24 28 29
31            

Det sker ..